Velkommen til Psykologerne Aars
Vi er fem psykologer lige nu, der tilsammen udgør psykologerne Aars ApS, et voksende privat psykolog-firma i Vesthimmerland. To af os er autoriserede og har været her siden 2006. En er tilknyttet på deltid og er ved at blive færdig autoriseret. Endelig er der to, der er tilknyttet som praksiskandidater.

Uanset om du henvender dig som privatperson eller på vegne af en organisation, så tager vi altid udgangspunkt i de ressourcer, der er til stede. Grundlæggende mener vi, at enhver er ekspert i sit eget liv, også selv om man i en periode kan være slået ud af kurs. Vores opgave er at hjælpe med at finde kursen igen eller at finde helt nye veje, hvis de gamle ikke er farbare længere.

Vi lægger vægt på stor faglig bredde i vores tilbud. Vi rider ingen faglige kæpheste, og vi har ingen færdigsyede løsninger. Vi forholder os åbent undersøgende og tilpasser vores arbejdsmetode i forhold til de aktuelle behov. Vi kan tilbyde følgende: kognitiv terapi, mentaliseringsbaseret terapi, psykodynamisk psykoterapi, hypnose og bevidst nærværs træning, tegne- og legeterapi. Vores grundlag er relations- og ressourceorienteret, hviket også gæælder vores organisations-psykologiske tilbud, der desuden hviler på en procesorienteret og dialogisk tradition. Hertil tilbyder vi blandt andet supervision, coaching og stresshåndtering til private og offentlige virksomheder.

Vores uddannelse på universitetet sikrer, at det, vi leverer, er ordentligt og grundigt. Vi holder os løbende opdateret med ny viden og de bedste metoder. 
Terapi link

Psykolog hjælp her og nu

Web by CI