Ved selvhypnose kan man på egen hånd, ved hjælp af enkle teknikker komme i en hypnotisk tilstand, hvor opmærksomhedsfeltet begrænses til visse stimuli, således at irrelevante ting lukkes ude af bevidstheden.
Selvhypnose anvendes ofte i kombination med hypnose og bygger grundlæggende på to elementer; afspænding og selvsuggestion.
Afspændingen kan bestå af en række forskellige øvelser, der har til formål at reducere stress og spændinger i kroppen, musklerne og nervesystemet. Øvelserne øger samtidigt den kropslige bevidsthed og evnen til at abstrahere fra forstyrrende, negative tankestrømme. Dette har især en gavnlig effekt på ens koncentrationsevne, da man får betydeligt lettere ved at rette fokus mod de opgaver og aktiviteter man ønsker, når stressniveauet er faldet og nervesystemets aktivering og hormonniveauet reguleres tilbage til normaltilstanden.
Afspændingsteknikkerne indlæres og øves under instruktion fra psykologen i terapien og senere evt. ved hjælp af en lydfil mellem sessionerne. Lydfilen kan alt efter behov indspilles i terapien, så denne tilpasses den enkelte klients behov. For at lære teknikkerne til fulde er det dog vigtigt at øve sig. Man bør derfor som hovedregel lave øvelserne 1-2 gange om dagen i 1-3 måneder før man bliver i stand til gennemgå processen automatisk og ubesværet, når man befinder sig i stressende eller belastende situationer. Teknikkerne tager ca. 15-30 minutter at gennemføre for hver gang.
Selvsuggestioner kan bestå af en slags selvtale, hvor man gentagne gange benytter særlige sætninger til fx at fremhæve og forstærke en personlig egenskab, som man i højere grad ønsker at besidde. Sådan sætninger kunne fx lyde som følgende: ”Jeg bliver stærkere og stærkere for hver dag”, ”Det bliver lettere og lettere at sige fra, for hver dag der går” eller ”Jeg vil fokusere på alt det, der går godt, så jeg for hver dag bliver bedre og bedre til at glæde mig over de gode ting i min tilværelse”.
Selvsuggestioner kan ligeledes bestå af en slags forestillingsbilleder, hvor man ser succesoplevelser eller andre glædelige begivenheder for sig. Hvilke selvsuggestioner der netop passer til en selv, finder man frem til i terapien i samarbejde med psykologen.
I en hypnotisk tilstand går selvsuggestioner uden om det kritiske filter, der under normale omstændigheder er aktiveret i bevidstheden. På denne måde kan selvsuggestioner være med til at understøtte, det man arbejder med i terapien, ved at fremme bestemte egenskaber og ved at rette fokus mod ens mål og motiver for den igangværende personlige udvikling.
Selvhypnose kan med fordel ligeledes benyttes efter terapiens afslutning, hvor det kan forebygge stress og tilbagefald til tidligere psykiske forstyrrelser.
Teksten er skrevet med udgangspunkt i følgende fagbog:
Hartland, J. (1971). Klinisk Hypnos – Handbok för läkare, tandläkare och psykologer. Sverige: Natur och Kultur.
