Spiseforstyrrelser er en samlet betegnelse for en række psykiske lidelser som anoreksi, bulimi og overspisning. Fælles for lidelserne er en forstyrret måde at forholde sig til fødeindtagelse på.
Anoreksi kendetegnes ved en meget lav eller slet ingen indtagelse af føde. Dette resulterer i undervægt, der i nogle tilfælde er livstruende. Personer der lider af anoreksi er ofte bange for at tage på i vægt eller blive tykke, selvom deres kropsvægt er meget lav. De har et urealistisk billede af hvordan deres krop ser ud og oplever den ofte som meget tykkere, end den er i virkeligheden. Det betyder, at de hele tiden ønsker at blive tyndere og ofte dyrker overdrevet meget motion for at forbrænde flere kalorier. Den lave kropsvægt kan betyde, at menstruationen ophører og at der vokser lange hvide hår frem i ansigtet og på kroppen på grund af forstyrrelser i hormonbalancen. Underernæring over længere tid kan resulterer i, at musklerne svækkes og går i krampe, hjernen skades, at der kommer hjerterytmeforstyrrelser og der kan opstå knogleskørhed.
Bulimi kendetegnes ved ukontrolleret spisning af meget store mængder mad og efterfølgende handlinger, der skal forhindre, at maden optages i kroppen og føre til en vægtøgning. Det er oftest opkastninger, faste, overdrevet motion og misbrug af afføringsmidler og slankepiller, der forhindrer de der lider af bulimi i at tage på i vægt. De har som anorektikeren også et forvrænget billede af deres egen krop og vurderer næsten udelukkende sig selv i forhold til deres vægt og kropsstørrelse. De der lider af bulimi er ofte normalvægtige, hvilket gør det sværere at opdage sygdommen. Opkastninger kan på længere sigt resultere i skader på tænderne og spiserøret. Misbrug af afføringsmidler kan føre til forstyrrelser i tarmfunktionen. Bulimi kan derudover føre til dehydrering, nyresygdom, knogleskørhed mm.
Anoreksi og bulimi minder på mange måder om hinanden. Personer der lider af enten anoreksi eller bulimi kan derfor ofte veksle mellem de to diagnoser og i én periode sulte sig, i en anden periode overspise med efterfølgende regulering af vægten. Begge lidelser udvikles oftest i ungdomsårene af piger, men det kan også ramme drenge. Antallet af drenge med spiseforstyrrelser er stadigt stigende. Fælles for anorektikeren og bulimikeren er, at begge ofte isolerer sig fra sit sociale netværk. Dette sker for nogle, fordi spiseforstyrrelsen fremkalder så stærk en følelse af skam og så mange nedvurderende tanker som sig selv, at det bliver uudholdeligt at være sammen med andre. Andre isolerer sig for at skjule deres unaturlige madvaner, eller fordi det bliver for tidskrævende at motionere, tælle kalorier eller andet. Personer, der lider af anoreksi eller bulimi, kan tillige i nogle tilfælde have en selvskadende adfærd. Dette kan foregå ved, at personen skærer sig selv, banker hovedet ind i væggen eller hiver hår ud af hovedbunden, øjenbrun eller -vipper. Du kan læse mere om selvskadende adfærd på (link til tekst på egen hjemmeside)
Tegn på anoreksi og bulimi
• Dårlig trivsel, social isolation og tristhed
• Lavt selvværd og søgen efter accept ved at behage andre ud over det sædvanlige
• Utilfredshed med eget udseende
• Optagethed af mad og slankekure
• Overdreven motion
• Vægttab
• Ændrede spisevaner
• Modvilje mod at spise sammen med andre
• Forsinket pubertetsudvikling
• Ophør af menstruation
• Røde øjne, skader på tænder, sår på hænder eller mundviger, som tegn på opkastninger
• Toiletbesøg efter hvert måltid
Behandling af spiseforstyrrelser kræver ofte hospitalsindlæggelse indtil patienten har opnået en ikke-livstruende kropsvægt. Derefter kan individuelle psykologsamtaler og gruppeterapi være nyttigt. Her vil man ofte arbejde på at øge selvværdet, at skabe en accept af sig selv og ens krop, samt på at lære nye måder at tackle livet på, end gennem kontrol af fødeindtaget.
Overspisning har de samme kendetegn som bulimi, der foretages bare ikke nogen vægtregulerende handlinger efter fødeindtagelsen. Dette kan resultere i livstruende overvægt.
Tegn på overspisning
• Dårlig trivsel, social isolation og tristhed
• Lavt selvværd og søgen efter accept ved at behage andre ud over det sædvanlige
• Utilfredshed med eget udseende
• Optagethed af mad og slankekure
• Vægtøgning
• Ændrede spisevaner, hvor fødeindtaget øges
• Modvilje mod at spise sammen med andre
Overspisning kan ligeledes behandles med psykologsamtaler.
Du kan læse mere om spiseforstyrrelser på
http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/page.asp?artid=214&cat_id=6
Teksten er skrevet med udgangspunkt i følgende fagbøger:
Nolen-Hoeksema S. (2004), Abnormal Psychology, US: McGraw-Hill.
Nyt Psykologisk Leksikon (2001), Red. Egidius, H., DK: Hans Reitzels Forlag.
