Stressreaktionen er en naturlig mekanisme, som alle mennesker har oplevet. Mekanismen kan enten sætte kroppen i alarmberedskab og gøre den klar til at kæmpe eller flygte, hvis vi udsættes for akut fare, eller den kan aktivere kroppen til at yde dens bedste, hvis vi befinder os i særligt krævende situationer.
Det er den ubevidste del af nervesystemet (den sympatiske del af det autonome nervesystem) og hormonsystemet, der forbereder kroppen på at klare en stressende situation. Dette sker bl.a. ved, at der frigives adrenalin og stresshormonet kortisol. Frigivelsen af adrenalin og kortisol får bl.a. hjertet til at slå hurtigere og leveren til at frigive oplagret sukker og fedtstoffer til blodet, som hurtigt forsyner musklerne med ekstra energi.
Ved korterevarende stress falder kroppen nemt tilbage til normaltilstanden, når det aktuelle problem er klaret. Når stress bliver en sygdom, er det ofte fordi ,vi gennem længere tid har befundet os i en situation, hvor der er stillet højere krav til os, end vi har været i stand til at indfri. Kravene kan komme fra os selv eller omgivelserne og er ofte relateret til arbejde eller familieliv. Stress kan også blive en sygdom, når vi har været udsat for større begivenheder, der har vendt op og ned på livet. Dette kan fx være dødsfald, familieforøgelse, skilsmisse, kronisk sygdom, fyring, flytning mm.
Det varierer meget fra person til person, hvilke krav man kan håndtere og i hvor lang tid kroppen kan klare det, før den må give op.
Fysiske kendetegn ved stress:
• Hjertebanken
• Brystsmerter
• Muskelspændinger og hovedpine
• Øget svedproduktion
• Rysten på hænderne
• Svimmelhed
• Åndedrætsbesvær
• Maveproblemer som smerter, diarre, forstoppelse, halsbrand, kvalme mm.
• Appetitløshed og vægttab
• Nedsat sexlyst
• Mere sygdom i form af almindelige infektioner som forkølelse, halsbetændelse, influenza mm.
• Forværring af kronisk sygdom
Psykiske kendetegn:
• Manglende lyst til aktiviteter man tidligere har holdt af
• Træthed
• Søvnløshed
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Rastløshed og indre uro
• Irritabilitet og utålmodighed
• Angst
• Depression
• Nedsat humoristisk sans
• Udmattelse
De fysiske og psykiske symptomer på stress nedsætter evnen til at præstere, træffe beslutninger og løse problemer så meget, at det bliver svært at opretholde en almindeligt fungerende hverdag. Det faktum at man ikke længere kan gøre de samme ting som tidligere, i det samme tempo, mindsker selvtilliden og selvværdet. Man bliver uengageret og ligeglad med ting, der før havde betydning. Sygefraværet stiger og risikoen for misbrug af medicin og stimulanser som fx kaffe, tobak og alkohol øges. Man kan blive indesluttet og føle vrede, aggression og mistro til omverden.
På længere sigt er der risiko for at stresshormonerne adrenalin og kortisol gør varige skader på hjernen og hermed mindsker evnen til at huske og lære nyt.
Hvis man får mistanke om, at man er syg af stress, skal man i første omgang søge læge, så han/hun kan vurderer årsagen til de fysiske symptomer. Det er ligeledes vigtigt, at få afklaret om man viser tegn på en depression, da dette ofte kan være en følgesygdom af stress. Hvis man lider af en depression, kan det i nogle tilfælde være gavnligt at få medicinsk behandling.
Behandling af stress består først og fremmest i at finde frem til de faktorer, der har været årsag til ens høje og vedvarende stressniveau. Derefter er det nødvendigt at omlægge hverdagen, så man fremover kan undgå de opgaver og situationer, der aktiverer og vedligeholder kroppens høje stressniveau. At omlægge hverdagen kan være vanskeligt, da det ofte er arbejdsvaner og rutiner man har haft i årevis, man bliver nødt til at lægge på hylden, og i stedet lære nye måder at gøre og se tingene på. Det handler altså om at omprioritere, så man i fremtiden foretager sig mere af det, der har værdi for en og gør en glad, og mindre af det, der stresser og dræner en for energi. Samtaler hos en psykolog kan hjælpe og guide en gennem denne vanskelige proces.
Ting man selv kan gøre for at få det bedre:
• Mindske antallet af daglige arbejdsopgaver
• Nedsætte egne forventninger til hvad man bør og skal
• Give kroppen tid til at hvile
• Gøre ting der tidligere har gjort en glad og givet energi
• Spise sundt og få vitaminer nok
• Undgå indtag af alkohol
• Få sollys og frisk luft dagligt (gerne i 1-2 timer)
• Lade være med at bebrejde sig selv for det man ikke længere kan
Du kan læse mere om stress på
http://www.netdoktor.dk/tema/stress.htm
Teksten er skrevet med udgangspunkt i følgende fagbog:
Damsgaard-Sørensen K. & Madsen B. (eds.) (2005). Stress – Når kroppen siger fra, DK: Gyldendals Bogklubber.
