Psykoedukation er en særlig form for undervisning af klienter og/eller pårørende i en given problematik eller psykisk lidelse. Undervisningen kan tillige omhandle lidelsens udtryk og årsager samt egnede måder at forholde sig til lidelsen på.
Psykoedukation indgår som regel i et terapiforløb, uanset hvilken terapiform der benyttes, da det er gavnligt for klienten, at få indsigt i de symptomer og reaktionsmønstre, der er kendetegnende for netop det han/hun gennemlever.
Psykoedukation har til formål at:
• Give klienten viden om egne symptomer, tanke- og handlemønstre.
• Mindske evt. angst og frygt for det "ukendte" som klienten gennemlever.
• Give klienten indsigt i terapiformen og de metoder terapeuten anvender.
• Give klienten kendskab til problemløsende teknikker i forhold til den givne lidelse.
• Ruste klienten til at vejlede og instruere sig selv mellem terapisessionerne og efter terapiens afslutning.
Det at undervise klienten om bl.a. psyken og psykologiske teorier har været anvendt af terapeuter gennem mange årtier, men det er først i de senere år, at forskning har kunnet understøtte psykoedukationens positive effekt.
Teksten er skrevet med udgangspunkt i følgende fagbøger:
Nyt Psykologisk Leksikon (2001), Red. Egidius, H., DK: Hans Reitzels Forlag.
Oestrich, I. (2007), Tankens Kraft. Kognitiv Terapi i Klinisk Praksis, DK: Dansk Psykologisk Forlag.
